Vi har 10 gode cykler, som efter hver tur bliver tjekket på vores værksted. Det er din garanti for at det ikke bliver cyklen, som giver dig ærgrelser i ferien.

Cyklerne er af mærket Raleigh Classic med 3 indvendige gear, kraftige hjul og bagagebærer – en robust og letkørende cykel. Den perfekte cykel til det danske terræn.

Levering og tilbagelevering:

Det lejede leveres til lejer i generelt god stand og uden synlige fejl.

Enhver klage over det lejede skal fremføres over for udlejer umiddelbart efter udleveringen.

Ved aftalens ophør er lejer forpligtet til for egen regning og risiko at tilbagelevere det lejede i samme stand til udlejer.

Lejer hæfter for enhver skade eller forringelse, som sker på det lejede i lejeperioden, og skal på anfordring dække udlejers tab. Erstatning kan højst blive på 3.000 kr. (hvis cyklen ikke returneres).

Forsikring:

Udlejer har ikke forsikret det lejede og dermed er kun lejers egen forsikring gældende. Det lejede er udlejet på eget ansvar. I tilfælde af person- eller tingskade kan der ikke rettes noget krav mod udlejer.

Priser:

Cykel: DKK 85.pr. dag / DKK 400 pr. uge

Cykelkurv: DKK 10 pr. dag / DKK 50 pr. uge

Barnestol: DKK 40 pr. dag / DKK 250 pr. uge

Depositum: DKK 250 pr. cykel.